hvorfor fotokreditering er sÅ vigtig

 

Hvordan ville du føle, hvis nogen genudgav din novelle, et af ​​dine bedste blogindlæg eller en forskningsrapport uden din tilladelse, og samtidig fjernede dit navn fra arbejdet? Sandsynligvis meget irriteret og skuffet, som et minimum.

 

Fotografer føler det samme med hensyn til krediterung af deres arbejde

Attribution, som det også kaldes, er faktisk så vigtigt, at de fleste lande har vedtaget love, der kræver kreditering af værker, der ledsager offentliggørelse eller visning af et stykke arbejde. I Danmark er det ophavsretsloven der i §3 siger:

 

"Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. "
Kilde: Lov om ophavsret

At give kredit, hvor der bør gives kredit, er vigtig af mange årsager.

 

Det er et vigtigt markedsføringsredskab
Fotokreditter er en kilde til nye kunder. Som sådan har fotograferne et direkte økonomisk tab, når billedbrugere undlader at inkludere det.

 

Det er en del af prisen for billederne
De fleste fotografer regner med kreditering for deres arbejde. Kreditteres der ikke mister de derfor indtjening idet markedsføringseffekten ved krediteringen går tabt.

 

Kreditering hjælper med at forhindre ulicenseret brug
Synlig kreditering af fotografen lader andre vide, hvem de skal bede om tilladelse til at genbruge arbejdet og er en påmindelse om, at tilladelse er nødvendig. Manglende kreditering forårsager forvirring om oprindelsen af ​​et foto og retten til at bruge det.

 

For eksempel, hvis et magasin udgiver et billede i en artikel uden at give korrekt kreditering. En anden person kan få billedet fra denne artikel og give kreditering til bladet i stedet for fotografen. Det ses ret ofte og er skyld i store mistede indtægter for fotograferne

 

Alle værdsætter anerkendelse
Fotografer lever af deres billeder, nøjagtigt som alle andre lever af deres arbejde. Men ikke blot er det rat at tjene penge, det er også dejligt at se sit navn på print eller på nettet. Ligesom enhver anden kunstner, forfatter, kunstmaler, musiker værdsætter anerkendelsen af ​​at se deres navn genoptrykt ved siden af ​​en deres, værdiansætter fotografen også kreditteringen og anerkendelsen for sit arbejde og sin kunst.

Af disse årsager er det ofte sædvanligt at opkræve en kompensation for udgivelse uden kreditering ved forhandling af billedpriser.

 

Så gør mig det ufatteligt store tjeneste og ære - sæt min navn under mine billeder.

 

Tusind tak, Steen.