Priser på gicléeprint og giclée tryk, kunsttryk samt affotografering og reproduktion af kunst og malerier
Klik på billedet og læs mere om giclée print, kunsttryk og professionel fotografisk reproduktion af malerier og anden billedkunst.
Her finder du en samlet oversigt over priser på fotografisk reproduktion af kunst og giclée print – fra affotografering og farvetilpasning til færdigt pigmentbaseret giclée tryk.
Priserne gælder værker, hvor kunden selv ejer originalen og/eller har de nødvendige rettigheder til reproduktion af værket.
En reproduktion omfatter som udgangspunkt:
1. Affotografering af værket i høj opløsning under kontrolleret, kalibreret og polariseret lys
2. Individuel redigering og farvetilpasning
3. Prøvetryk og sammenligning med originalværket
4. Klargøring til giclée print eller levering som færdig højopløst masterfil, afhængigt af den valgte løsning
Læs mere om giclée print og reproduktion af kunst her
Papir og printmedier
Jeg arbejder med en række professionelle papir- og printmedier, som vælges efter motiv, udtryk og anvendelse.
Til kunsttryk anvendes blandt andet Fine Art-papirer fra Hahnemühle, Epson, Canson og Solution Fine Art m.fl.
Kort fortalt:
Kunsttryk / Fine Art: Matte eller strukturerede kunstpapirer, ofte med et højt indhold af bomuld. Velegnet til blandt andet maleri, akvarel, illustration og reproduktion af billedkunst.
Fototryk: Glatte, satin- eller baryta-baserede papirer med høj kontrast, stor detaljegengivelse og dybe sorte toner. Velegnet til fotografi og motiver, hvor dette udtryk ønskes.
Priser på affotografering og reproduktion af billedkunst og malerier
Affotograferingen udføres som standard i høj opløsning, ca. 100 megapixel. Prisen inkluderer fotografering, individuel redigering og farvetilpasning samt prøvetryk, der sammenlignes med originalværket. Eventuelle nødvendige farvekorrektioner foretages, inden reproduktionen færdiggøres.
Du kan vælge mellem to løsninger:
Reproduktion – print hos mig
Denne løsning er beregnet til kunstnere, der efterfølgende ønsker deres giclée print produceret hos mig. Jeg opbevarer den højopløselige masterfil og bruger den ved fremtidige printbestillinger.
Reproduktion inkl. højopløst masterfil
Her får du den færdigredigerede, højopløselige og trykklare masterfil udleveret med permanent brugsret, så den også kan indgå i dit eget digitale værkarkiv og anvendes til fremtidig produktion. RAW-filer og øvrige arbejdsfiler indgår ikke.
| Originalens størrelse | Reproduktion print hos mig |
Reproduktion inkl. masterfil |
|---|---|---|
| Op til ca. 24 × 30 cm | 1.475 | 2.725 |
| Op til ca. 40 × 60 cm | 1.500 | 2.750 |
| Op til ca. 50 × 70 cm | 1.550 | 2.800 |
| 70 × 100 cm og større | 1.600 | 2.850 |
Priser er inkl. moms.
Flere værker på én gang?
Hvis du har en serie af værker, der skal reproduceres ved samme lejlighed, kan jeg som regel give en bedre samlet pris. Kontakt mig med antal og størrelser, så giver jeg et konkret tilbud.
Vælger du løsningen med masterfil, er du naturligvis stadig meget velkommen til at få dine kunsttryk produceret hos mig. Når jeg også står for printproduktionen, kan jeg videreføre det samme farvestyrede workflow fra original og prøvetryk til det færdige kunsttryk.
Ved løsningen, hvor jeg opbevarer masterfilen og står for printproduktionen, kan der efter aftale leveres filer til eksempelvis hjemmeside, sociale medier og mindre tryksager.
Priser på gicléeprint, giclée tryk og
Fine Art print, 12 farve pigment (ekstern)
Ved bestilling af flere print kan jeg ofte give en bedre samlet pris. Skriv til mig med format, papirtype og antal, så giver jeg et konkret tilbud.
Alle priser er inkl. moms, ekskl. forsendelse og emballage.
Sikker forsendelse af dine print og tryk
Jeg gør meget ud af emballeringen, så dine giclée print når frem hele og ubeskadigede og samtidig er nemme at få ud af emballagen. Mellem printene lægges silkepapir, så overfladerne ikke kan ridse hinanden.
Mindre ordrer sendes, når papir og format tillader det, rullet i et kraftigt paprør. Forsendelse sker normalt med GLS eller PostNord til transportørens gældende pris, eventuelt med værditillæg. Ved særskilt kørsel til indlevering beregnes et kørselsgebyr på 75.
Transportkasser til kunst, giclée-print og kunstprint

Ved større oplag eller værdifulde kunstprint kan forsendelse i transportkasser være en sikker og professionel løsning. I stedet for at sende printene rullet i paprør pakkes de fladt, hvilket reducerer risikoen for tryk- og transportskader.
Til denne type forsendelse fremstiller jeg transportkasser specielt til kunstprint og giclée-print. Kasserne er opbygget af 3 mm gråpap forstærket med trælister, hvilket giver en stabil emballage under transport.
Den flade emballering betyder, at printene ligger plant under transport. Det er især en fordel ved større formater, ved forsendelse af flere print samlet eller ved værdifulde kunsttryk.
Transportkasserne kan desuden genbruges til opbevaring eller videre forsendelse af kunstværker.
Priser på transportkasser til kunst
A3 – 435
A2 – 560
A1 – 800
A0 – 1.060
Priser er inkl. moms.
Priser på opklæbning og laminering af gicléeprint (ekstern)
Priser er inkl. moms, ekskl. forsendelse og emballage.
Er du i tvivl om format, papirvalg eller pris, er du velkommen til at kontakte mig på 20 72 27 07 for en uforpligtende dialog om dit værk.