loader
Selvportræt - Steen Knarberg

Steen Knarberg, selvportræt.

Om fotografen

Jeg er født i 1963 i Rødovre, hvor jeg boede til jeg var 3. Jeg flyttede derefter til Nordsjælland hvor jeg voksede op sammen med mine forældre og min bror. Min barndom og ungdom var lykkelig og jeg var altid i gang med det drenge nu engang er. Men på et område var jeg anderledes og underlig i mine kammeraters øjne, jeg tog ustandselig billeder.

Mit første kamera

11 år gammel fik jeg mit første 35 mm kamera foræret af min farfar. Jeg husker ikke mærket, men jeg havde det med på en tur til Oslo. Jeg husker tydeligt magien der var forbundet med at se igennem søgeren, trykke udløseren ned og vide at motivet var gemt på filmstrimlen. Jeg var simpelthen grebet…

Kort tid efter investerede jeg mine lommepenge i et lidt bedre kamera. Det blev et meget fint Voigtländer med en fast 50 mm og en god lysmåler. Det blev min følgesvend gennem tykt og tyndt gennem nogle år. Det var også det der var i brug da jeg, allerede som 13 årig, insisterede på at få mit eget mørkekammer på mit værelse. Jeg fik et forstørrelsesapparat i julegave og lykken var gjort. Min stedfar lavede en plade til at sætte for vinduet, der kunne skabe totalt solformørkelse på værelset og så var jeg ellers i gang.

Hvad interesserede mig som spirrende fotograf?

På det tidspunkt havde naturen allerede fanget min opmærksomhed og det var for det meste også naturen og så selvfølgelig familie og kammerater der måtte stå for skud.

Lærepladsen

Da jeg var 16 år gammel vidste jeg at jeg ville være fotograf. Min daværende kærestes mor, var frisør hos Stuhr og var rigtig gode venner med fotografen der tog alle hårbillederne, Kenneth Godfredsen.

Kenneth og jeg blev introduceret for hinanden og et par dage efter havde jeg sørme fået en læreplads. Tænk engang, i lære som reklamefotograf på Østerbro, – det var helt fantastisk for en dreng fra en soveby i Nordsjælland.

Læretiden som fotograf

Læretiden var barsk i starten. Kenneth havde temperament og lagde ikke fingrene imellem hvis ikke han var tilfreds med mit arbejde, både det der foregik bag kameraet eller i mørkekammeret. Men efter godt et år begyndte jeg så småt at få fodfæste. Lysets mysterier, perspektiv, storrytelling, mørkekammerteknik og lysten til at turde udfordre grænserne for både det kunstneriske og ikke mindst det menneskelige, voksede støt og roligt.

Inspiration var der heldigvis også masser af. Kenneth, som desværre ikke er blandt os længere, var fordet første en dygtig og inspirerende fotograf. Men han interesserede for utroligt mange ting, både billeder og musik. Noget af det bedste var at studere de mange årgange af National Geographic Kenneth gemte i reolerne i hans stue sammen med hans store samling af jazz på gammeldags vinyl, mens vi drak god kaffe og lyttede til jazz. Det der var så fantastisk ved National Geographic den gang, var at bladet havde speciel fokus på fotografiet som det bærende og at der under hvert eneste billede stod lidt om hvordan fotografen havde eksponeret billedet, altså blænde og lukkertid.

Kenneth er nok det menneske, som har betydet mest for mig igennem livet og som frem til hans død på min fødselsdag i 2006. Ikke blot gav han mig min faglige ballast, men førte mig også ind i musikkens verden, noget der også kom til at betyde mere end jeg næsten kan beskrive med ord.

Svendebrevet

Jeg fik mit svendebrev som fotograf i 1984 og siden da er det gået slag i slag. Det blev livet som freelance reklamefotograf der tiltalte og udfordrede mig mest, men også med ansættelser forskellige steder og som indehaver af farvelabbet Shade’n’Light på Artillerivej på Amager.

En lang fotografkarriere

Efter over 40 år i fotograffaget arbejder jeg stadig som reklamefotograf med base i Næstved på Sydsjælland, hvor jeg lever af en bred vifte af opgaver, som også omfatter videoproduktion, panorama, dronefoto og meget andet.

For lidt tid til udstillinger

I løbet af årene er det desværre kun blevet til et par udstillinger fordi jeg synes jeg har haft for travlt. Den første var en fælles udstilling med Magnum Photos i 2009 om klima og senere på Galleri Gro med titlen “Skulpturel Fotografi”.